Visit HelsingørsmilingDanmark

Før du sætter din bolig til salg

Når du skal sætte din bolig til salg, er det vigtigt, at du får det allerbedste udgangspunkt for en smidig bolighandel og en handel, hvor du får den helt rette pris for dit hus, sommerhus eller din lejlighed. Derfor er først skridt i salget ofte at få vurderet din ejendom og at finde en mægler, som du føler dig tryg ved at overlade opsætningen af ’Til Salg’-skiltet til. BoligEkstra guider dig her igennem de første skridt, du kommer til at tage, når du skal sætte boligen til salg.

smiling China

Trykhed i din ejendomshandel giver god søvn om natten.

Find mægler

Hos BoligEkstra kan du finde  en mægler som er med dig helt fra dine første tanker om sætte dit hus til salg, til du er klar til at lukke døren bag dig – og åbne en ny. Med flere end 220 forretninger i hele landet bor vi dør om dør med danskerne og ved, hvad der er værdifuldt for at kunne sælge lige præcis din bolig, din vej og dit område. Vores stærke lokalkendskab kombineret med de bedste og mest tidssvarende digitale værktøjer gør, at vi får nøglerne til at skifte hænder. Hurtigt. Og til den rette pris.

Sælg selv din bolig

Selvom Boligekstra tilbyder personlig assistance i alle dele af dit boligsalg, har Boligekstra et Selvsalg kontrol center som guider dig igennem salget og gør alt lettere og mere gennemsigtigt. Det er sikkert og let at bruge – for alle. - her bestemmer du selv om dit Boligsalg skal være helt gratis eller hvor meget assistange du har behov for.

Hvad er din bolig værd

Går du i salgstanker, er du naturligvis optaget af, hvad du kan forvente at få for dit sommerhus eller bolig. Boligekstra analyserer markedet og  på den baggrund får du vores salgsvurdering, som er gratis.- Du kan også for et beskedent beløb bede en mægler i Boligekstra Group om en vurdering af din ejendom

Få vurderet din bolig og bliv klar til at sælge

  • Grundig, professionel gennemgang af din bolig samt alle nødvendige dokumenter
  • Professionel og realistisk vurdering af boligens værdi i det aktuelle marked
  • Budget for salget, medtaget alle udgifter og angivelse af forventet overskud
  • Individuel handlingsplan for salget, og en grundig gennemgang af hele salgsforløbet
  • En smidig og hurtig papirgang med styr på alle juridiske detaljer
  • Den offentlige ejendomsvurdering, der danner grundlag for ejendomsskatter og værdisætning af boligen
    Find den rigtige mægler her

Dine dokumenter

Til brug for handlen skal der samles og udfærdiges en række dokumenter om din bolig. Det er der krav om for at skabe gennemsigtighed i handlen, og ikke mindst for at sikre både køber og sælger imod uforudsete, økonomiske udgifter. Vi sørger for at fremskaffe alle de nødvendige dokumenter.

Se oversigten over dokumenter

Hvad koster et boligsalg?

Når du sætter din bolig til salg hos BoligEkstra, fastlægger vi sammen med dig, hvilke markedsførings- og salgsindsatser der skal til, for at få boligen solgt bedst muligt. Prisen af dit boligsalg afhænger af hvor eftertragtet din bolig er og hvilke vilkår, du aftaler med din BoligEkstra mægler. Vil du have et uforpligtende bud på, hvad det koster at sælge din bolig, kan du få en vurdering gennem BoligEkstra Group. 

Det fulde overblik over salget 

At sælge din bolig i et marked blandt titusinder af andre boliger, kræver planlægning og indsats fra mæglerens side hvis ikke du vælger selvsalg.

Hos BoligEkstra Mægler-Group får du en udførlig handlingsplan, der ikke blot indeholder en vurdering af boligens pris, men som også beskriver en vurdering af hvilke købere, der vil være interesserede i din bolig, en markeds-føringsplan for salget af din bolig og særlige forhold der aftales omkring dit boligsalg.

Solgt eller gratis

Solgt eller gratis er modellen, hvor du kun skal betale for salgsarbejdet og markedsføringen, når og hvis din bolig bliver solgt*. Solgt eller gratis er særligt egnet til dig, der lægger vægt på en fast pris på salget af din bolig uafhængig af salgstid. 

*Omkostninger til tilstandsrapport, energimærke, elsynsrapport og andre startomkostninger, er ikke omfattet af solgt eller gratis.

Sådan sælger du uden mægleren

De fleste ved, at der er mange udgifter forbundet ved at sælge sin bolig samt flytte. Derfor kigger de fleste efter at spare hvor der spares kan. Overvejer du at sælge din bolig? Så skulle du måske tage muligheden for selvsalg med i overvejelserne.vælger du selvsalg - Solgt og gratis

Skal man have tilknyttet en ejendomsmægler, når boligen skal sælges? Nej, det behøver du ikke nødvendigvis. Du kan nemlig også vælge at sælge din bolig uafhængigt. Det er det, man populært kalder for selvsalg. Der er en lang række fordele forbundet med at sælge selv. Selvsagt sparer man det betydeligt store beløb, som ejendomsmægleren ellers skal have i salær for sit arbejde. Dette er blot en af de mange fordele ved selvsalg, og derfor kan du her blive taget i hånden og læse om, hvordan du sælger din bolig via selvsalg, og hvad det kræver af dig som sælger. Men nu tænker du sikkert, at der må være en hage, for ellers ville ejendomsmæglerne ikke selv have tag over hovedet. Selvfølgelig er der andre faktorer at tage i betragtning, og netop derfor kommer vi også ind på, hvilke udgifter der følger med, når du selv står i spidsen for salget af din bolig.

Bolig Ekstra fremvisning

Selvsalg som et koncept

De fleste danskere vælger at benytte en ejendomsmægler, når boligen skal sælges. Det kan være en nem og tidsbesparende løsning, som du dog også får lov at betale for. Samtidig er det også en løsning som oftest ikke er nødvendig. Vælger du at sælge din bolig uden om ejendomsmægleren, skal du være opmærksom på at det kræver en ekstra indsats fra din side, da du selv skal føre salgsprocessen. Herunder selve salget af boligen, fremvisninger og lignende. Yderligere vil det være nødvendigt at investere penge i salget, så helt uden udgifter bliver så altså ikke, selvom du skærer ejendomsmægleren fra i forløbet. Både fordele og de ting som du skal have med i betragtning, vil blive vægtet her i artiklen, så du nemt kan danne dig et overblik, og træffe den endelige beslutning.

Spar salæret

En af de fordele som uden tvivl vægter tungest, når man vægter mellem selvsalg og salg gennem ejendomsmægler, er, at man sparer mæglersalæret ved førstnævnte løsning. I gennemsnit ligger et mæglersalær på omtrent 100.000 kr. Salærets størrelse afhænger selvfølgelig af salgsprisen på din bolig, da man typisk beregner størrelsen ud fra, at det skal være 1 til 6 procent af boligens salgspris. Det betyder, at jo højere pris du skal have for din bolig, jo flere penge skal du også af med til en ejendomsmægler. Til sammenligning kan du nærmest holde mæglersalærets størrelse op mod det, som kræves i udbetaling af køberen. Dette skaber et mere håndgribeligt billede af det salær, som betales til mægleren. I visse tilfælde ser man, at sælgeren er i stand til at få en form for rabat, hvis der er forhold ved boligsalget, som tvinger ejendomsmægleren til at gå ned i pris.

Mæglersalær kontra selvsalg

Som tidligere nævnt vil der også være udgifter ved at sælge din bolig selv. Stiller du disse udgifter overfor mæglersalæret, er det ikke utænkeligt, at du kan spare et sted mellem 20.000 og 40.000 kr. Og dette er vel at mærke, efter alle udgifterne til boligsalget er fraregnet det samlede beløb. For når man har skåret det ind til benet, er det cirka det beløb, som du reelt set betaler ejendomsmægleren for, for at lave salgsarbejdet. Derfor kan du spare dette led væk og snuppe pengene til dig selv i stedet, hvis du vælger selvsalg.

Attraktiv bolig – selvsalg er oplagt

Har din bolig en attraktiv beliggenhed og er i god stand? Så vil den sandsynligvis være eftertragtet på boligmarkedet. Det betyder at du allerede placerer dig relativt langt henne i salgsprocessen, og eventuelt kan spare en del udgifter i forhold til markedsføring. Hvis du ovenikøbet allerede har potentielle købere på hånden, så er det i bund og grund en dyr omgang at lade en ejendomsmægler stå for papirarbejdet. Her kan du i samarbejde med en boligadvokat, væsentligt billigere få lavet det papirarbejde, der kræves i forbindelse med en ejendomshandel. Herefter kræver det ikke meget mere før de næste beboere kan flytte ind og nyde deres nye omgivelser. Hvis du er i tvivl om hvorvidt din bolig er attraktiv eller ej, kan du læse mere om hvad din bolig er værd, lige her.

Dokumentation og rapporter

Vælger du at sælge din bolig uden hjælp fra ejendomsmægler, skal du som ansvarlig være opmærksom på de krav til dokumentation, som gør sig gældende ved salg af ejendom. Normalvis håndterer din valgte mægler ansvaret og udgifterne, men med selvsalg er det noget, du må tage på egen kappe. I forbindelse med en bolighandel skal der bruges dokumenter som:

BBR-ejermeddelelsen, den offentlige ejendomsvurdering og energimærket kan du som sælger selv skaffe via www.boligejer.dk, hvor rapporter er tilgængelige via login med NemID. I forbindelse med salget vil du som sælger for det meste være ansvarlig for skjulte fejl og mangler i op til 10 år efter salget. Dette kan du dog komme uden om, ved at leve op til de krav der stilles i forhold til huseftersynsordningen.

Huseftersynsordningen

Huseftersynsordningen dækker over udarbejdelse af en tilstandsrapport, el-rapport, samt indhentning af en ejerskifteforsikring – herunder tilbud til køber på en deling af forsikringspræmien. I forbindelse med huseftersynsordningen er det vigtigt at huske på, at tilstandsrapporten ikke må være ældre end højst seks måneder. Det kan derfor være en fordel først at få udarbejdet en tilstandsrapport, når der er konkret interesse fra en potentiel køber. For el-rapporten er der en levetid på 12 måneder. Det vil altså sige, at du kan risikere, at du skal indhente og betale for disse rapporter flere gange i et salgsforløb, hvis din bolig ikke bliver solgt inden for seks måneder.

Prisen på dokumenterne

En del af de påkrævede dokumenter er forholdsvis billige at indhente, herunder tingbogsattesten. Kommuneoplysningerne, skattebilletten og restgældsoplysningerne kan du indhente gratis. De resterende dokumenter, energimærket, tilstandsrapporten, el-rapporten og ejerskifteforsikringen koster som regel 4.000 kr. I de nogle dyrer tilfælde kan disse udgifter være dyrere.

Markedsfør din bolig

Markedsføringen af boligen omfatter alt fra billeder af boligen, tekst til salgsannoncer, indrykningen af salgsannoncer, besvarelser af henvendelser fra potentielle kunder, samt fremvisning af boligen. Du kan indrykke gratis annoncer enkelte steder eller forsøge at sælge din bolig via sociale medier som Facebook, Eller du kan indtaste din Bolig på BoligEkstra.dk. I forhold til billeder og tekst til salgsannoncen kan du her spare en del, hvis du selv er ferm med et kamera og evner at redigere billederne, så din bolig fremstår bedst muligt. Du kan få gode tips til hvordan du tager de perfekte billeder til din boligannonce lige her. Er du ikke en gør-det-selv type, vil du drage fordel af at hyre en professionel fotograf hertil, da billederne er altafgørende i salget af din bolig. Det er i høj grad dem, som fungerer som blikfang i din markedsføring. For at minimere dine markedsføringsomkostninger, bør du målrette din markedsføring for lokalområdet, da du her har større chance for at ramme interesserede, fremfor hvis du bevæger dig længere væk fra området. Dette skyldes, at det i mange tilfælde kræver en del, hvis folk skal rykke teltpælene op og flytte på tværs af landet. Og skulle dette være tilfældet, retter de fleste deres søgning mod et bestemt område, som de ønsker at flytte til. Selvsagt er det også en fordel at skyde en smule med spredehagl, så man rammer et bredere segment.

Øvrige udgifter

Ved siden af dine udgifter til dokumentering og markedsføring af boligen, skal du medregne advokatomkostninger. Det sker i forbindelse med salgsaftalen, samt rådgivning i forbindelse med selve salgsforløbet. Det at have en boligadvokat med i forløbet er noget, som bestemt er anbefalelsesværdigt, især hvis det er første gang, at du står overfor at sælge en bolig. Tilgangen af en boligadvokat vil være en fordel for dig som sælger, idet du dermed sikrer dig rent juridisk, at salget forløber smertefrit og uden ubehagelige overraskelser efterfølgende.

Greater Copenhagen