Ejer du en bolig, og bor du der selv, skal du betale ejendomsværdiskat.
Men hvordan bliver ejendomsværdiskatten opkrævet, og hvor stort et beløb er
der tale om? Få svarene her.
Der findes to typer af boligskat. Den ene er grundskyld, og den anden er
ejendomsværdiskat. På disse linjer kan du blive klogere på skatten af værdien
af din ejendom, mens du
kan læse mere om grundskyld her.
Ejendomsværdiskat er en beskatning af værdien af din ejerbolig. Du skal
betale skat af den, hvis du selv bor i boligen, og altså ikke hvis den for
eksempel er lejet ud.
Du kan se, hvad du betaler i ejendomsværdiskat på din forskuds- og årsopgørelse.
Hvor meget skal du betale i ejendomsværdiskat?
Du betaler én procent af din ejendomsværdi i skat om året. Det vil sige,
at hvis du har en bolig med en ejendomsværdi på tre millioner kroner, betaler
du 30.000 kroner i ejendomsværdiskat.
Er ejendomsværdien over 3.040.000 kroner, stiger skatten til tre procent for
resten af beløbet. Det vil sige, at hvis din ejendomsværdi er 3.140.000
kroner, så betaler du ejendomsværdiskat på tre procent af de sidste 100.000
kroner.
Det er den offentlige ejendomsvurdering, der er afgørende for, hvad du skal
betale i ejendomsværdiskat. Det er forskelligt fra ejendom til ejendom, hvad
det er for en vurdering, der gælder. Reglen er, at din ejendomsværdiskat altid
bliver udregnet på baggrund af den laveste af følgende tre vurderinger:
- Gældende ejendomsvurdering
- 2001-ejendomsvurderingen tillagt 5 procent
- 2002-ejendomsvurderingen
Det lyder måske mærkeligt, at 2001-vurderingen kan komme i spil. Årsagen
er Fogh-regeringens skattestop i 2001, der også førte til et egentlig
ejendomsværdiskattestop.
Hvorfor taler man om, at ejendomsværdiskatten skaber store
uligheder?
På grund af skattestoppet fra 2001 og de ovennævnte regler om, hvilke
ejendomsvurderinger der danner grundlag for din ejendomsværdiskat, taler man
indimellem om, at udviklingen i ejendomsværdiskatterne er uretfærdig.
Overordnet set gælder skattestoppet for alle, men det er langt mere værd
for dem, der har boliger, der er steget meget i værdi siden 00’erne, fordi
deres skattebetaling bliver udregnet på baggrund af en ejendomsvurdering, der
ikke stemmer overens med boligens egentlige værdi.
Som følge af det nye boligskatteforlig, vil ejendomsværdiskatten fremover i
langt højere grad skulle følge boligens egentlige værdi. De nye og forberede
offentlige ejendomsvurderinger som begynder at blive rullet ud i efteråret 2020
skal sikre, at hvis din bolig stiger i værdi, skal din skattebetaling følge
med. Og hvis din bolig falder i værdi, så skal skatten tilsvarende falde.
Hvad betyder udskydelsen af den nye boligbeskatning til 2024 for
ejendomsværdiskatten?
Det betyder, at alle dem der havde set frem til at få lavere boligskatter
fra 2021, ikke får det. Og så alligevel. Regeringen har nemlig vedtaget at sætte
ejendomsværdiskatteprocenten ned fra 1 til 0,92 procent fra 2021 til 2023 og
yderligere ned til formentlig 0,55 procent fra 2024 og frem.
Samtidig bliver progressionsgrænsen – det såkaldte millionærknæk – hævet
fra 3.040.000 kroner til formentlig 9.200.000 kroner. Den nye skattesats for værdien
over det nye millionærknæk bliver 1,4 procent – mod de nuværende tre
procent.
Når vi skriver, at den progressionsgrænse formentlig kommer til at lægge på
9,2 millioner kroner, er det, fordi det ikke er helt fastlagt endnu, hvor den præcis
kommer til at lægge. Det er nemlig vedtaget, at andelen af boligejere over
progressionsgrænsen skal være lige så stor i 2024, som den er i dag.
Udviklingen i de forskellige ejendomssatser fra 2020 til 2024:
|
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
Ejendomsværdiskattesats (lav sats) |
1,00% |
0,92% |
0,92% |
0,92% |
0,55% |
Progressionsgrænse (værdi) |
3.040.000 kr. |
3.040.000 kr. |
3.040.000 kr. |
3.040.000 kr. |
9.200.000 kr. |
Ejendomsværdiskat (høj sats) |
3,0% |
3,0% |
3,0% |
3,0% |
1,4% |
Boligejerne må ikke betale mere i skat i 2024 end i 2023. Hvad
betyder det?
En af hovedpunkterne i den nye skatteaftale er, at boligejerne ikke må
betale mere i skat i 2024 end de gjorde i 2023. Derfor får boligejerne en
rabat, der svarer til forskellen på det de betalte i 2023, og det de skulle
have betalt under det nye regelsæt. Rabatten skal ikke betales tilbage.
Du får rabatten hvert år, så længe du bliver boende i boligen, og den
bliver ikke udregnet på ny år efter år. Du vil altså få det samme beløb i
rabat i 2024, 2025, 2026 osv.
De boligejere, der køber fra 2024 og frem, skal til gengæld betale det
fulde beløb efter de nye regler.