Boligadvokaten den eneste rådgiver i dit boligkøb, der kun varetager dine interesser. Udover ekspertise som boligadvokat, har Advokaten – i modsætning til handlens øvrige aktører – ingenting at sælge, hverken lån, forsikringer eller andet.
Boligadvokaten er "din mand"
Din boliadvokat gennemgår købsaftalen og handlens dokumenter, således at du sikres de bedst mulige købsvilkår. Advokaten ser bl.a. nøje på de forbehold og ansvarsfraskrivelser, som sælger har skrevet ind i købsaftalen. Boligadvokaten ser på hvilke forpligtelser, byrder og servitutter, der er pålagt ejendommen, og rådgiver dig i forbindelse med tilstands- og el-rapport, energimærke, jordforurening og tegning af ejerskifteforsikring.
Boliadvokaten varetager korrespondance med ejendomsmægleren og din bank, og behandler den tinglysningsmæssige afslutning af handlen i forbindelse med skødets undertegnelse og anmeldelse til tinglysning, indhentelse af bilag til refusionsopgørelse og udfærdigelse af denne.
|
Boligadvokater er specialister inden for boligkøb, herunder køberrådgivning, og hjælper dig trygt igennem hele processen, hvad enten du skal sælge eller købe lejlighed, hus eller sommerhus. Eller måske du skal i en budrunde? Eller gerne vil overdrage familiens sommerhus til din datter eller søn? Vi gennemgår købsaftale og handlens dokumenter, varetager al kommunikation med mægler og bank, tinglyser skøde og udarbejder refusionsopgørelse. Vi står til din rådighed under hele processen.
Prisen er fast, så du undgår overraskelser.
7.495 kr. inkl. moms.
Ingen handel – ingen regning. Hvis handlen ikke bliver til noget, så skal I ikke betale for vores rådgivning.
Advokatens rolle ved bolighandler
Når man har fundet den bolig, man ønsker at købe, er der en del formalia,
der skal gennemføres, før boligen overtages.
Ved et typisk forløb skriver køber købsaftalen under, inden sælger og
inden din boligadvokat kommer på banen.
Købsaftalerne indeholder som udgangspunkt altid et bank- og
advokatforbehold, som giver købers rådgivere mulighed for – på vegne af køber
– at træde tilbage fra en købsaftale, hvis der i forbindelse med
rådgiverens og bankens gennemgang af handlens bilag viser sig forhold, der ændrer
ved købers ønske om og mulighed for at gennemføre handlen.
Når købsaftalen er underskrevet, sender ejendomsmægleren kopi af købsaftalen
med de tilhørende bilag, der er relevante for ejendommen, f.eks. økonomiske
oversigter, eventuelle rådighedsbegrænsninger på boligen (servitutter),
lokal- og kommuneplaner, tilstandsrapport og elinstallationsrapportern, samt
eventuelle aftaler omkring handlen.
Advokatens rolle er herefter at formidle kontakten og kommunikationen mellem
sælger og køber – typisk via ejendomsmægleren, koordinere kommunikationen
mellem køber og sælger - sælgers bankforbindelser samt eventuelle øvrige
parter, lejere - brugere mv.
Kan handlen godkendes, meddeler boligadvokaten dette til sælger, og uanset
om advokaten har den aktive rolle ved ejendomshandlens berigtigelse eller ej, så
sørger advokaten for, at købers adkomst bliver sikret ved tinglysning af skødet
på ejendommen, kommunikationen med købers bank og at sælgers bank indfrier de
banklån, der skal indfries samt at køber får tegnet de nødvendige
forsikringer før overtagelsesdagen, og at de økonomiske mellemregninger
udregnes ved refusionsopgørelse.
Efter ejendomskøbets godkendelse skal der udarbejdes og tinglyses skøde på
ejendommen. Skødet lyses i dag elektronisk via tinglysningens hjemmeside.
Når skødet er blevet lyst på ejendommen, skal den af køber deponerede købesum
frigives, så sælgers lån kan blive indfriet, og køber kan overtage
ejendommen uden sælgers tidligere gæld. Købers egen bank lyser typisk de nye
lån i ejendommen.
Berigtigende advokat kan frigive købesummen, når forholdene er på plads,
og når ejendommen er overtaget af køber, skal der ofte udarbejdes en
refusionsopgørelse – som er en opgørelse af de forbrugsudgifter og
ejendomsskatter mv., der vedrører henholdsvis perioden forud for overtagelsen
og efter overtagelsen.
Advokaten forestår kommunikationen med de aktører, der er i handlen, og
holder løbende både sælger og køberne orienteret.