Før du sætter din bolig til salg
Når du skal sætte din bolig til salg, er det vigtigt, at du får det
allerbedste udgangspunkt for en smidig bolighandel og en handel, hvor du får
den helt rette pris for dit hus, sommerhus eller din lejlighed. Derfor er først skridt i
salget ofte at få vurderet din ejendom og at finde en mægler, som du føler
dig tryg ved at overlade opsætningen af ’Til Salg’-skiltet til. BoligEkstra
guider dig her igennem de første skridt, du kommer til at tage, når du skal
sætte boligen til salg.
|
Trykhed i din ejendomshandel giver god søvn om natten.
|
Find mægler
Hos BoligEkstra kan du finde en mægler
som er med dig helt fra dine første tanker om sætte dit hus til salg, til du
er klar til at lukke døren bag dig – og åbne en ny. Med flere end 220
forretninger i hele landet bor vi dør om dør med danskerne og ved, hvad der
er værdifuldt for at kunne sælge lige præcis din bolig, din vej og dit område.
Vores stærke lokalkendskab kombineret med de bedste og mest tidssvarende
digitale værktøjer gør, at vi får nøglerne til at skifte hænder.
Hurtigt. Og til den rette pris.
Sælg selv din bolig
Selvom Boligekstra tilbyder personlig assistance i alle dele af dit boligsalg, har
Boligekstra et Selvsalg kontrol center som guider dig igennem salget og gør alt lettere og mere gennemsigtigt. Det er sikkert og let at bruge – for alle.
- her bestemmer du selv om dit Boligsalg skal være helt gratis eller hvor
meget assistange du har behov for.
Hvad er din bolig værd
Går du i salgstanker, er du naturligvis optaget af, hvad du kan forvente
at få for dit sommerhus eller bolig. Boligekstra analyserer markedet og på den baggrund får du vores salgsvurdering, som
er gratis.- Du kan også for et beskedent beløb bede en mægler i
Boligekstra Group om en vurdering af din ejendom
Få vurderet din bolig og bliv klar til at sælge
- Grundig, professionel gennemgang af din
bolig samt alle nødvendige
dokumenter
- Professionel og realistisk vurdering af
boligens værdi i det aktuelle marked
- Budget for salget, medtaget alle udgifter
og angivelse af forventet overskud
- Individuel handlingsplan for salget, og en
grundig gennemgang af hele salgsforløbet
- En smidig og hurtig papirgang med styr på
alle juridiske detaljer
- Den offentlige
ejendomsvurdering, der danner grundlag for ejendomsskatter og værdisætning
af boligen
Find den rigtige mægler her
Dine dokumenter
Til brug for handlen skal der samles og udfærdiges
en række dokumenter om din bolig. Det er der krav om for at skabe
gennemsigtighed i handlen, og ikke mindst for at sikre både køber og sælger
imod uforudsete, økonomiske udgifter. Vi sørger for at fremskaffe alle de nødvendige
dokumenter.
Se
oversigten over dokumenter
Hvad koster et boligsalg?
Når du sætter din bolig til salg hos BoligEkstra, fastlægger vi sammen
med dig, hvilke markedsførings- og salgsindsatser der skal til, for at få
boligen solgt bedst muligt. Prisen af dit boligsalg
afhænger af hvor eftertragtet din bolig er og hvilke vilkår, du aftaler
med din BoligEkstra mægler. Vil du have et uforpligtende bud på, hvad det
koster at sælge din bolig, kan du få en vurdering gennem
BoligEkstra Group.
Det fulde overblik over salget
At sælge din bolig i et marked blandt titusinder af andre boliger, kræver
planlægning og indsats fra mæglerens side hvis ikke du vælger selvsalg.
Hos BoligEkstra Mægler-Group får du en udførlig handlingsplan, der
ikke blot indeholder en vurdering af boligens pris, men som også beskriver
en vurdering af hvilke købere, der vil være interesserede i din bolig, en
markeds-føringsplan for salget af din bolig og særlige forhold der aftales
omkring dit boligsalg.
Solgt eller gratis
Solgt eller gratis er modellen, hvor du kun skal betale for salgsarbejdet
og markedsføringen, når og hvis din bolig bliver solgt*. Solgt eller
gratis er særligt egnet til dig, der lægger vægt på en fast pris på
salget af din bolig uafhængig af salgstid.
*Omkostninger til tilstandsrapport, energimærke, elsynsrapport og
andre startomkostninger, er ikke omfattet af solgt eller
gratis.
Sådan sælger du uden mægleren
De fleste ved, at der er mange udgifter forbundet ved
at sælge sin bolig samt flytte. Derfor kigger de fleste efter at spare hvor der
spares kan. Overvejer du at sælge din bolig? Så skulle du måske tage
muligheden for selvsalg med i overvejelserne.vælger du selvsalg -
Skal man have tilknyttet en ejendomsmægler, når boligen skal sælges? Nej, det
behøver du ikke nødvendigvis. Du kan nemlig også vælge at sælge din bolig
uafhængigt. Det er det, man populært kalder for selvsalg. Der er en lang række
fordele forbundet med at sælge selv. Selvsagt sparer man det betydeligt store
beløb, som ejendomsmægleren ellers skal have i salær for sit arbejde. Dette
er blot en af de mange fordele ved selvsalg, og derfor kan du her blive taget i
hånden og læse om, hvordan du sælger din bolig via selvsalg, og hvad det kræver
af dig som sælger. Men nu tænker du sikkert, at der må være en hage, for
ellers ville ejendomsmæglerne ikke selv have tag over hovedet. Selvfølgelig er
der andre faktorer at tage i betragtning, og netop derfor kommer vi også ind på,
hvilke udgifter der følger med, når du selv står i spidsen for salget af din
bolig.
Selvsalg som et koncept
De fleste danskere vælger at benytte en ejendomsmægler, når boligen skal sælges.
Det kan være en nem og tidsbesparende løsning, som du dog også får lov at
betale for. Samtidig er det også en løsning som oftest ikke er nødvendig. Vælger
du at sælge din bolig uden om ejendomsmægleren, skal du være opmærksom på
at det kræver en ekstra indsats fra din side, da du selv skal føre
salgsprocessen. Herunder selve salget af boligen, fremvisninger og lignende.
Yderligere vil det være nødvendigt at investere penge i salget, så helt uden
udgifter bliver så altså ikke, selvom du skærer ejendomsmægleren fra i forløbet.
Både fordele og de ting som du skal have med i betragtning, vil blive vægtet
her i artiklen, så du nemt kan danne dig et overblik, og træffe den endelige
beslutning.
Spar salæret
En af de fordele som uden tvivl vægter tungest, når man vægter mellem
selvsalg og salg gennem ejendomsmægler, er, at man sparer mæglersalæret ved førstnævnte
løsning. I gennemsnit ligger et mæglersalær på omtrent 100.000 kr. Salærets
størrelse afhænger selvfølgelig af salgsprisen på din bolig, da man typisk
beregner størrelsen ud fra, at det skal være 1 til 6 procent af boligens
salgspris. Det betyder, at jo højere pris du skal have for din bolig, jo flere
penge skal du også af med til en ejendomsmægler. Til sammenligning kan du nærmest
holde mæglersalærets størrelse op mod det, som kræves i udbetaling af køberen.
Dette skaber et mere håndgribeligt billede af det salær, som betales til mægleren.
I visse tilfælde ser man, at sælgeren er i stand til at få en form for
rabat, hvis der er forhold ved boligsalget, som tvinger ejendomsmægleren til at
gå ned i pris.
Mæglersalær kontra selvsalg
Som tidligere nævnt vil der også være udgifter ved at sælge din bolig selv.
Stiller du disse udgifter overfor mæglersalæret, er det ikke utænkeligt, at
du kan spare et sted mellem 20.000 og 40.000 kr. Og dette er vel at mærke,
efter alle udgifterne til boligsalget er fraregnet det samlede beløb. For når
man har skåret det ind til benet, er det cirka det beløb, som du reelt set
betaler ejendomsmægleren for, for at lave salgsarbejdet. Derfor kan du spare
dette led væk og snuppe pengene til dig selv i stedet, hvis du vælger
selvsalg.
Attraktiv bolig – selvsalg er oplagt
Har din bolig en attraktiv beliggenhed og er i god stand? Så vil den
sandsynligvis være eftertragtet på boligmarkedet. Det betyder at du allerede
placerer dig relativt langt henne i salgsprocessen, og eventuelt kan spare en
del udgifter i forhold til markedsføring. Hvis du ovenikøbet allerede har
potentielle købere på hånden, så er det i bund og grund en dyr omgang at
lade en ejendomsmægler stå for papirarbejdet. Her kan du i samarbejde med en
boligadvokat, væsentligt billigere få lavet det papirarbejde, der kræves i
forbindelse med en ejendomshandel. Herefter kræver det ikke meget mere før de
næste beboere kan flytte ind og nyde deres nye omgivelser. Hvis du er i tvivl
om hvorvidt din bolig er attraktiv eller ej, kan du læse mere om hvad
din bolig er værd, lige her.
Dokumentation og rapporter
Vælger du at sælge din bolig uden hjælp fra ejendomsmægler, skal du som
ansvarlig være opmærksom på de krav til dokumentation, som gør sig gældende
ved salg af ejendom. Normalvis håndterer din valgte mægler ansvaret og
udgifterne, men med selvsalg er det noget, du må tage på egen kappe. I
forbindelse med en bolighandel skal der bruges dokumenter som:
BBR-ejermeddelelsen, den offentlige ejendomsvurdering og energimærket kan du
som sælger selv skaffe via www.boligejer.dk,
hvor rapporter er tilgængelige via login med NemID. I forbindelse med salget vil du
som sælger for det meste være ansvarlig for skjulte fejl og mangler i op til
10 år efter salget. Dette kan du dog komme uden om, ved at leve op til de
krav der stilles i forhold til huseftersynsordningen.
Huseftersynsordningen
Huseftersynsordningen dækker over udarbejdelse af en tilstandsrapport,
el-rapport, samt indhentning af en ejerskifteforsikring – herunder tilbud
til køber på en deling af forsikringspræmien. I forbindelse med
huseftersynsordningen er det vigtigt at huske på, at tilstandsrapporten ikke
må være ældre end højst seks måneder. Det kan derfor være en fordel først
at få udarbejdet en tilstandsrapport, når der er konkret interesse fra en
potentiel køber. For el-rapporten er der en levetid på 12 måneder. Det vil
altså sige, at du kan risikere, at du skal indhente og betale for disse
rapporter flere gange i et salgsforløb, hvis din bolig ikke bliver solgt
inden for seks måneder.
Prisen på dokumenterne
En del af de påkrævede dokumenter er forholdsvis billige at indhente,
herunder tingbogsattesten. Kommuneoplysningerne, skattebilletten og restgældsoplysningerne
kan du indhente gratis. De resterende dokumenter, energimærket,
tilstandsrapporten, el-rapporten og ejerskifteforsikringen koster som regel
4.000 kr. I de nogle dyrer tilfælde kan disse udgifter være dyrere.
Markedsfør din bolig
Markedsføringen af boligen omfatter alt fra billeder af boligen, tekst til
salgsannoncer, indrykningen af salgsannoncer, besvarelser af henvendelser fra
potentielle kunder, samt fremvisning af boligen. Du kan indrykke gratis
annoncer enkelte steder eller forsøge at sælge din bolig via sociale medier
som Facebook, Eller du kan indtaste din Bolig på BoligEkstra.dk. I
forhold til billeder og tekst til salgsannoncen kan du her spare en del, hvis
du selv er ferm med et kamera og evner at redigere billederne, så din bolig
fremstår bedst muligt. Du kan få gode tips til hvordan du tager de
perfekte billeder til din boligannonce lige her. Er du ikke en gør-det-selv
type, vil du drage fordel af at hyre en professionel fotograf hertil, da
billederne er altafgørende i salget af din bolig. Det er i høj grad dem, som
fungerer som blikfang i din markedsføring. For at minimere dine markedsføringsomkostninger,
bør du målrette din markedsføring for lokalområdet, da du her har større
chance for at ramme interesserede, fremfor hvis du bevæger dig længere væk
fra området. Dette skyldes, at det i mange tilfælde kræver en del, hvis
folk skal rykke teltpælene op og flytte på tværs af landet. Og skulle dette
være tilfældet, retter de fleste deres søgning mod et bestemt område, som
de ønsker at flytte til. Selvsagt er det også en fordel at skyde en smule
med spredehagl, så man rammer et bredere segment.
Øvrige udgifter
Ved siden af dine udgifter til dokumentering og markedsføring af boligen,
skal du medregne advokatomkostninger. Det sker i forbindelse med salgsaftalen,
samt rådgivning i forbindelse med selve salgsforløbet. Det at have en
boligadvokat med i forløbet er noget, som bestemt er anbefalelsesværdigt, især
hvis det er første gang, at du står overfor at sælge en bolig. Tilgangen af
en boligadvokat vil være en fordel for dig som sælger, idet du dermed sikrer
dig rent juridisk, at salget forløber smertefrit og uden ubehagelige
overraskelser efterfølgende.