søg her:
XpDetail Online

BoligEkstra.dk FAQ

FAQ = Ofte stillede spørgsmål (Frequently asked questions)
Har du problemer eller spørgsmål til BoligEkstra.dk, Eller til din Online ejendomsmægler portal, stil dem her.

BoligEkstra.dk er en web-baseret bolig platform, der hjælper alle involverede parter i en ejendomshandel. BoligEkstra.dk giver alle mulighed for at spare mange penge og benytte den digitale platform til promovering og besvarelse af spørgsmål, download blanketter, formularer osv.

Har du et spørgsmål, så stil det her, eller find svar i allerede stillede spørgsmål.


Bolighandel
17-02-2021
Tonny Parnell

Tinglysning af skøde  

Tinglysning af skøde

Få professionel hjælp til udarbejdelse og tinglysning af skøde
BoligEkstra.dk samarbejder med Boligadvokater der til en fair pris,  sikrer dig en juridisk korrekt udarbejdelse af skøde og tinglysning heraf. Samtidigt er du sikret professionel rådgivning gennem hele forløbet fra din personlige boligrådgiver.

Ved køb af fast ejendom skal din adkomst til ejendommen tinglyses, således omverdenen bliver gjort opmærksom på, at den pågældende ejendom har fået en ny ejer.

Tinglysning af købers adkomst forhindrer, at den gamle ejers kreditorer efterfølgende kan gøre udlæg i ejendommen. Tinglysning er dermed købers sikringsakt.

Real Estate Lawyer
Få hjælp til tinglysning af skøde

Skødeskrivning og tinglysning

Tinglysning af skøde pris
Hvad koster tinglysning af skøde?
Bemærk, Pris på skøde og tinglysning inkluderer ikke den faste afgift til staten på 1.750 kr. Denne tinglysningafgift er obligatorisk og går udelukkende til staten. 

BoligEkstra.dk anbefaler at du søger juridisk og professionel rådgivning til komplet udarbejdelse af skøde samt tinglysning. og alt ansvar for dit skøde.

De boligadvokater BoligEkstra.dk anbefaler, tilbyder altid en gratis og uforpligtende samtale om din sag, inden du bestemmer dig for om eller hvem du har tillid til.
Se en liste på anbefalede boligadvokater i dit område.

 

Tinglysningsafgift skøde
Når du handler med fast ejendom, skal der betales en tinglysningsafgift til staten. Størrelsen på tinglysningsafgiften afhænger af ejendommens handlede værdi.

Beregning af tinglysningsafgift:

Fast afgift
1.750 kr. (2020-niveau)

Variabel afgift
0,6 % af købesummen ved almindelig bolighandel
0,6 % af købesummen ved en familiehandel (købesummen udregnes som den offentlige vurdering minus 15%, hvis købesummen er mindre end dette beløb; ellers købesummen)

 

Hvorfor skal et skøde tinglyses?
Ved tinglysning af skøde sikrer du dig rettighederne over din ejendom. Alle rettigheder og forpligtelser overgår fra sælger til køber, hvorved du bliver den officielle ejer.

Hvis sælger har solgt ejendommen til mere end én køber, vil det være køberen, der først har tinglyst skødet, som er den retmæssige ejer. Dermed er tinglysning købers sikringsakt.

Derudover skal det bemærkes, at bankerne og kreditforeningerne kræver, at man er den officielle ejer af sin ejendom, førend man kan tage et lån i ejendommen.

Hvordan tinglyser jeg et skøde?

  1. Skødet udarbejdes f.eks. af en boligadvokat
  2. Skødet underskrives af køber og sælger med NemID
  3. Skødet anmeldes til tinglysning af skødeskriver + tinglysningsafgift betales
  4. Skødet tinglyses af Tinglysningsretten
  5. Skødeskriver får en e-mail om, at skødet er tinglyst

 

Hvad indeholder et skøde?

Når du skal have dit skøde tinglyst, skal det indeholde oplysninger om:

  • Hvor stor en del af ejendommen, der overdrages
  • Overdragelsesdato af ejendommen
  • Købesummens størrelse
  • Ejendommens adresse
  • Hvem sælger er
  • Hvem køber er

 

Et skøde kan evt. indeholde oplysninger om påkrævede erklæringer såsom:

  • Køb af dødsbo
  • Udlændinges køb af fast ejendom
  • Erhvervelse af landbrugsejendom
  • Selskabers køb af fast ejendom
  • Hæftelser som overtages

 

Retsanmærkning på skøde
Med en retsanmærkning eller påtegning gør Tinglysningsretten opmærksom på, at der er forhold, der forhindrer tinglysningen i at finde sted i overensstemmelse med tingbogen.

Det kan f.eks. være at den tidligere ejers lån på ejendommen ikke er blevet aflyst. Disse slettes, når anmærkningerne er bragt i orden. Dermed har du et anmærkningsfrit skøde.

Hvem sørger for skødet?

Køber og sælger har selv mulighed for at aftale, hvem der skal stå for at udarbejde, tinglyse og betale for skødet og tinglysningsafgiften. Denne aftale skal fremgå af købsaftalen.

I praksis er det som oftest køber, der står for skødet. Dermed har køber eller købers rådgiver mulighed for at være inden over frigivelsen af købesummen til sælger.

Når sælgers bank er blevet meddelt om berigtigelse af skøde, kan købesummen frigives til sælger, såfremt skødet er tinglyst uden retsanmærkninger.

Såfremt der er et eller flere uafklarede forhold om eksempelvis restance på ejendommen, kan køber tilbageholde en del af købesummen hertil.

 

Skødeskrivning

Skødeskrivning er en omfattende juridisk proces, der kan være svær at finde rundt i. Derfor får du her et overblik over processen i skødeskrivning:

  • Køber er ansvarlig for udarbejdelse af skøde, som bør ske ved hjælp af en boligadvokat
  • Købers advokat sender udkastet af skødet til godkendelse hos sælger
  • Det godkendte skøde signeres af begge parter via NemID
  • Købers advokat får tinglyst købers nye lån og slettet sælgers gamle lån hos banken
  • Købers advokat får besked, når skødet er uden retsanmærkninger (sælgers gamle lån er aflyst)
  • Sælger får købesummen frigivet fra købers boligadvokat

Skøde pris

Der er mange forhold der afgør prisen, men normal skøde pris ligger på 2.400 - 4.000 kr. inkl. moms og ekskl. gebyrer til tinglysning. og sikrer dig professionel rådgivning fra start til slut.

Din personlige boligrådgiver tager sig af hele processen, så du er sikret, at alle juridiske steps gennemgås korrekt, således du er sikret et juridisk korrekt skøde.

BEMÆRK ADVOKATEN sørger både for at udarbejde skødet og herefter tinglyse det. Dermed tager boligadvokaten sig af alt det praktiske.

Beregning af tinglysningsafgift 

Eksempel: Almindelig bolighandel
Peter Jensen har solgt sin ejendom for 2 millioner, og skal nu beregne tinglysningsafgiften:

Tinglysningsafgift: 1.750 kr. + 2.000.000 kr. * 0,6% = 13.660 kr.

 

Eksempel: Familiehandel
Yrsa har overtaget et hus fra et familiemedlem, der er vurderet til 1.500.000 kr. Hun har godtgjort den tidligere ejer 1.000.000 kr., hvorved købesummen udgør et mindre beløb end 85% af ejendommens værdi, da denne er 1.275.000 kr.

Tinglysningsafgift: 1.750 kr. + 1.275.000 kr. * 0,6% = 9.360 kr.

Digital tinglysning
Fra den september 2009 skal tinglysning af fast ejendom ske digitalt på www.tinglysning.dk. Alle rettigheder over fast ejendom skal derfor registreres digitalt, uanset om der er tale om ejendomsoverdragelse, panterettigheder eller lignende.

Forud for det digitale tinglysningssystem skete tinglysning i landets byretter. Dette er nu samlet hos Tinglysningsretten i Hobro. Digitaliseringen betyder, at man ikke længere får et skøde i papirform, men derimod som en PDF-fil. Alle tinglysninger registreres på www.tinglysning.dk, hvor en boligadvokat eller revisor nu også har adgang til at foretage opslag i tingbogen gratis.

Digital signatur

Efter digitaliseringen skal en person, en virksomhed eller en rådgiver nu registrere, eksempelvis, en ejendomsoverdragelse ved hjælp af en elektronisk blanket på Tinglysningsrettens hjemmeside. Dette betyder samtidig, at sagens parter skal underskrive det pågældende dokument digitalt ved hjælp af NemID eller digital signatur.

Såfremt man ikke har mulighed for at underskrive digitalt, kan man benytte sig af en tinglysningsfuldmagt, hvorefter fuldmagtshaver kan underskrive digitalt på vegne af fuldmagtsgiver. Rent juridisk har det ikke nogen betydning, at tinglysning nu sker digitalt, hvorfor forholdet mellem køber og sælger er præcis det samme, som hvis tinglysningen var sket forud for september 2009.

Mulighederne for underskrift kan i fuldmagten begrænses til nærmere bestemte vilkår. Således kan fuldmagtsgiver eksempelvis sikre, at fuldmagtshaver ikke kan erhverve ejendommen for mere end et nærmere fastsat beløb.

Generelt om debitorskifte

Når du køber en ejerlejlighed, er der oftest en sikkerhed til ejerforeningen. Dette kan bestå af enten tinglyst ejerpantebrev, skadesløsbrev eller tinglyste vedtægter.

Er der tale om et ejerpantebrev, skal der foretages et debitorskifte af ejerpantebrevet. Det kan ske, at der også skal foretages forhøjelse eller aflysning.

Denne ekspedition er ikke inkluderet i berigtigelsen og koster 1.200 kr. inkl. moms, samt den faste afgift til staten som beløber sig i 1.750 kr. inkl. moms.

 

Typiske spørgsmål

Hvad er tinglysning?
Tinglysning er din sikringsakt, når du køber bolig. Med en tinglysning af skøde bliver du den formelle ejer af ejendommen. Derudover sikrer tinglysningen, at den tidligere ejers eventuelle kreditorer ikke kan gøre udlæg i ejendommen.

Ydermere åbner en tinglysning af skøde op for muligheden for at tage lån i ejendommen, da bankerne og kreditforeningerne kræver, at du er formel ejer af din ejendom i tingbogen.

Tinglysning er i dag blevet digital tinglysning også kendt som elektronisk tinglysning. Det betyder, at tingbøgerne er blevet samlet i ét samlet elektronisk tingbog, som kan tilgås via tinglysing.dk.

 

Hvordan foregår tinglysning?
I 2009 indførte Danmark digital tinglysning af rettigheder over fast ejendom, herunder tinglysning af købers overtagelse af ejendommen. Det har medført, at tinglysning nu er en digital proces, der udføres på www.tinglysning.dk ved hjælp af digital signatur eller NemID.

Selve arbejdet med det digitale tinglysningssystem består blandt andet i at sikre, at alle nødvendige oplysninger indhentes og indtastes i systemet. Her tinglyses andre rettigheder end ejerskab også såsom panterettigheder, brugsrettigheder, servitutter mm.

Hvad er forskellen på et betinget skøde og endeligt skøde?
Et betinget skøde indeholder en betingelse, der skal opfyldes, før det kan blive et endeligt skøde. Såfremt betingelsen ikke opfyldes inden tidsfristen, vil skødet falde bort, hvorved det ikke længere er gældende. Et endeligt skøde indeholder ikke nogen betingelser, der skal opfyldes. Dermed kan et endeligt skøde blive tinglyst med det samme. Herefter vil køber være den retmæssige ejer af ejendommen.

Et betinget skøde kan eksempelvis indeholde en betingelse om, at købesummen skal betales inden for en vis tidsramme. Så snart køber har betalt købesummen, vil skødet blive endeligt. Sælger kan anvende et betinget skøde til at sikre, at køber først får det endelige skøde, når købesummen er betalt. Såfremt køber ikke opfylder betingelsen, vil sælger forblive den retmæssige ejer af ejendommen. Såfremt sælger anvender et betinget skøde, vil køber have den sikkerhed, at såfremt betingelsen opfyldes, vil køber få et endeligt skøde herefter.


.
. Din kommentar Coments      Print ArtikelPrint      Skriv ArtikelSkriv

Page: 1
[1] 2 >
11-03-2021


Advokatforbehold.

Advokatforbehold
Når sælger og køber er blevet enige om prisen, vil ejendomsmægleren typisk fremsende et køber-oplysningsskema, hvor du skal udfylde dine oplysninger, herunder hvilken boligadvokat du ønsker at benytte.

....
Bolighandel Advokatforbehold.

02-03-2021


Beregn mit boliglån

Låneberegnere til boliglån

Her på siden kan du regne på dine muligheder med et boliglån. Tast blot dine oplysninger ind i låneberegnerne, så kan du bl.a. se, hvad du har råd til, sammenligne vores forskellige låntyper, beregne friværdi mv.

....
Bolighandel Beregn mit boliglån

02-03-2021


Hvad er ejerudgift?

Hvad er en "ejerudgift" og hvad dækker det over
Hvis du er på jagt efter en bolig, er du med garanti stødt på begrebet ejerudgift pr måned i ejendomsmæglernes salgsopstillinger. Find ud af, hvad det dækker over, og hvad du skal være opmærksom på.

....
Bolighandel Hvad er ejerudgift?

02-03-2021


Hvad er ejendomsværdiskat?

Ejer du en bolig, og bor du der selv, skal du betale ejendomsværdiskat. Men hvordan bliver ejendomsværdiskatten opkrævet, og hvor stort et beløb er der tale om? Få svarene her.

....
Bolighandel Hvad er ejendomsværdiskat?

02-03-2021


Hvad er ejendomsskat og grundskyld?

Ejer du en bolig, Som boligejer skal du betale både ejendomsskat og grundskyld samt ejendomsværdiskat, og det kan være en kompliceret størrelse at få overblik over. Her kan du læse mere om den ene del – ejendomsskat og grundskyld.

....
Bolighandel Hvad er ejendomsskat og grundskyld?

01-03-2021


Hvad er en PDF File

Hvad er en PDF file
Portable Document Format er et åben standard-filformat skabt af Adobe Systems i 1993. Det blev til en ISO-standard i 2008. PDF

....
Bolighandel Hvad er en PDF File

27-02-2021


Hvad skal man især være opmærksom på, når man køber hus?

Hvad skal man især være opmærksom på, når man køber hus?
Går du og overvejer at købe hus? Så skal du være opmærksom på, de fælder man kan rende i. Hvis ikke kan det blive dyrt. Læs mere om hvad du skal holde øje med, og hvad du kan spare ved at gøre det, lige her!

....
Bolighandel Hvad skal man især være opmærksom på, når man køber hus?

27-02-2021


Boliglån - Kreditforening hvilke dokumenter

Boliglån - hvilke dokumenter skal du have styr på?>br /> Det er de færreste, som har råd til at betale en ejerbolig kontant, og derfor benytter langt de fleste sig af at tage et lån i banken, når de skal erhverve sig ny ejerbolig. En af de første skridt mod et boliglån er selvsagt at holde et møde med banken eller et realkreditinstitut, men har du styr på, hvilke dokumenter og informationer du skal medbringe

....
Bolighandel Boliglån - Kreditforening hvilke dokumenter

26-02-2021


Hvad er en elinstallationsrapport?

Hvad er en elinstallationsrapport?
Når du skal købe eller sælge et hus, bliver der i de fleste tilfælde udarbejdet en elinstallationsrapport som led i huseftersynsordningen. Her kan du se, hvad en elinstallationsrapport indeholder.

....
Rapporter Hvad er en elinstallationsrapport?

26-02-2021


Hvad er liggetids-pest?

Har du hørt om liggetids-pest, og hvordan det kan skade dit boligsalg? Hvis ikke så se med her, og få 3 gode råd til hvordan du kan undgå at blive ramt.

....
Bolighandel Hvad er liggetids-pest?

22-02-2021


Om salg uden mægler

Om salg uden mægler

Salg af boliger i Danmark sker oftest gennem en ejendomsmægler. Men har man mod på og kræfter til selv at stå for salget af sin bolig, kan der både være penge og frustrationer at spare.

....
Bolighandel Om salg uden mægler

17-02-2021


Gennemgang af købsaftale

Gennemgang af købsaftale
Købsaftalen indeholder de forskellige vilkår, som indgår i handlen. Disse vilkår skal tydeligt angive hvem, der sælger hvad til hvem, og hvilke betingelser der indgår i handlen. Når køber og sælger har underskrevet købsaftalen, er de begge bundet af den. Købsaftalen indeholder bl.a.:

....
Bolighandel Gennemgang af købsaftale

16-02-2021


Boligguide – FAQ om bolighandel

Boligguide – FAQ om bolighandel
Spar penge ved selvsalg
Det er meget populært blandt danskere at foretage et selvsalg af sin bolig. Fordelene er da heller ikke til at overse, da du kan spare mange tusinde kroner. Samtidig har det aldrig været nemmere at sælge sin bolig selv, da du kan annoncere for din bolig online. Brug BoligEkstra.dk som boligguide

....
bolighandel Boligguide – FAQ om bolighandel

16-02-2021


Hvilke ejendomme kan pålægges servitutter

Hvilke ejendomme kan pålægges servitutter?
Servitutter kan gælde for alle typer ejendomme. Det gælder altså både for rækkehuse, sommerhuse, enfamiliehuse, etageejendomme eller byggegrunde.

....
Bolighandel Hvilke ejendomme kan pålægges servitutter

16-02-2021


Salgsopstilling

Hvad er en salgsopstilling? 
En salgsopstilling er en salgspræsentation af en bolig og indgår som en del af selve købsaftalen. Salgsopstillingen indeholder en beskrivelse af den omtalte ejendom, med tilhørende fotografier, tekniske data og en plantegning. Den indeholder derudover oplysningerne om grundens arealer, forbrug af vand, varme og el, forslag til finansiering af købet og offentlig registrering etc. 

....
Bolighandel Salgsopstilling